Satan jublede da Jesus lagde Sin magt og herlighed til side, og forlod himlen. Han mente at Guds søn var sat i hans magt. Fristelsen tog det hellige par i Eden så let, at han håbede at han med sin sataniske magt og list endog kunne overvinde Guds Søn, og derved redde sit eget liv og rige. Hvis han kunne friste Jesus til at afvige fra Sin Faders vilje, var hans mål nået. Men Jesus mødte fristeren med irettesættelsen, »Vig bag mig, Satan.« Han skulle kun bøje sig mod Sin Fader. Satan gjorde krav på jordens riger som sit og antydede over for Jesus at alle Hans lidelser kunne spares: At Han ikke behøvede at dø for at få denne verdens riger; hvis Han ville tilbede ham, kan Han få alle jordens ejendomme og den herlighed der regerer over dem. Men Jesus var standhaftig. Han vidste at tidspunktet var kommet hvor Han, ved Sit eget liv, ville indløse riget fra Satan, og at hele himlen og jorden, efter en stund, ville underlægges under Ham. Han valgte Sit lidelsesfulde liv og Sin skæbnesvangre død, som den vej Hans Fader havde udpeget, så Han kan blive en retmæssig arving til jordens riger og få dem givet i Sine hænder som en evig ejendom. Satan vil også blive givet i Hans hænder, til udslettelse ved at dø, og aldrig mere genere Jesus eller de hellige i herlighed.