Satan havde modarbejdet Guds ledelse siden han begyndte oprøret. Hans sejr da han fristede Adam og Eva og førte synden ind i verden, havde gjort denne ærkefjende overmodig. Overfor himmelens engle triumferede han stolt over, at Kristus som menneske ville være den svageste, og at han selv da kom til at vinde over ham. Han hoverede over at Adam og Eva i Edens have ikke havde kunnet modstå hans fristelser da han appellerede til appetitten. Med de samme midler - appetitten og lidenskaben - havde han besejret menneskene som levede før syndfloden. Gennem appetitten besejrede han israelitterne. Han sagde hånligt, at selv da Guds Søn var med Moses og Josva, kunne han ikke modstå hans magt når det gjaldt at lede sit udvalgte folk ind i Kanans land, for næsten alle som forlod Egypten, døde i ørkenen