Beviserne for Kristi guddommelige kraft fulgte hans forkyndergerninger. Han blev altid berørt af menneskelig ve. Han har altid våget og ventet på at gøre de barmhjertige og retfærdige gerninger som han kom for at udrette. ”Da han vandrede langs Galilæas sø, så han to brødre, Simon, kaldet Peter, og hans broder Andreas, i færd med at kaste vod i søen; for de var fiskere. Og han siger til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« Kristus havde et arbejde til dem at gøre for sjæles frelse. Han så også at to andre yngre mænd, Jakob og Johannes, Zebedæus sønner, og kaldte dem at følge efter ham. De undskyldte sig ikke, men forlod straks båden, og deres fader, og fulgte ham. Disse mænd udvalgte Kristus til at være hos sig da han gik ind i hans offentlige arbejde, til at være elever, medens han kunne sige det evige livs ord til skarerne. De skulle være hans efterfølgere, så de kan lære hans arbejdsmetode, og beredes idet de var vidne til hans liv og lyttede til hans ord, og opfylde deres høje kald med visdom, tålmodighed, sagtmodighed, alvor og energi, kopiere deres mesters eksempel. Disse ydmyge ulærte mænd udvalgte han til at være vidne for hans midrakler, og frembære et tydeligt vidnesbyrd i fremtiden, om de ting som de havde set og hørt, som vidnesbyrd der har kraft og vil flytte på folk, overbevise deres forstand, som ikke forhærde deres hjerter imod beviset. Disse trofaste disciples vidnesbyrd, og især deres breve, vil i virkeligheden behøves til fremtidige generationer, som vil tro på Kristi navn.