De ydmyge fiskere, som Gud har kaldet til at følge sig, var de mænd som han bedst kunne bruge til at udrette hans værk. Deres levevaner blev ikke tilpasset verdens skikke og mode, og de gemte ikke på skriftkloges og farisæeres blinde tro. Selvom disse mænd var blinde i verdens øjne, særlig udvalgte af verdens Frelser. De besad en oprigtig åbenhed, og deres optræden var præget af retfærdighed og næstekærlighed. Deres hjerter var ikke var ikke forhærdet af blind fordom. Ligesom deres guddommelige Mester kunne de mærke andres smerte og ve. Denne klasse kunne han instruere, og bringe tanker de ikke vil glemme, men bevare dem til glæde for fremtidige slægter.