Kristus udførte et mirakel på Simon Peters hustrus moder, irettesatte den huserende feber, og den forlod hende straks, og hun rejste sig af sin lidelsesseng, priste Herren vor hans barmhjertighed. Så tilberedte hun mad for Kristus og hans disciple; for de var trætte og sultne. Derved tjente hun dem, som havde givet hende en tjeneste. De som var forpinte og syge, bragte dem til Kristus, og han fik medynk over dem alle. Han helbredte dem for diverse sygdomme, lagde sine hænder på dem. De som havde varet besat af dæmoner, blev befriet ved hans guddommelige magt. Idet djævlene blev drevet ud, gjorde de store anskrig og erklærede: ”Du er Kristus, Guds Søn.” Skønt hans eget folk nægtede at kende ham, og afviste ham, kendte dæmonerne ham, og gav efter for hans myndighed. Der var andre som førte mange til ham, fordi de ikke selv kunne komme, blev helbredt, og gik hjem igen til deres egne hjem, for at bekendtgøre det store værk, for betjente, vagtfolk, slægtninge og venner, som var blevet udrettet for dem, ved Jesu kraft. Lægerne kunne kun gøre lidt arbejde i byerne. De som havde lidt så meget af mange læger, og havde det ikke gjort værre end bedre, tilskrev det til Kristus, den store Læge, og blev fuldstændig helbredt på samme øjeblik.