Efter dagens slid og byrder var nået langt ud på aftnen, søgte Jesus en stund til at hvile. Men hans hvile var kort. Langt før daggry, stod han op og gik til et afsides sted for at bede til sin Fader. Hans inderlige bøn blev båret over luften til Simons og andres ører, som havde ledt efter ham. Vejledt af den alvorlige bedendes røst, fandt de hans afsidesliggende bedested, og fortalte Jesus, at der var stor iver hos folk at være hos ham, og lytte til hans ord, og fortsætte med at erfare hans magt til at kurere deres sygdomme og befri dem, der var fortrykt af Satan. Simon udtrykte folkets alvor: ”Alle søger efter dig.” Ikke kun fattige eller forpinte, men de rige, og som var jordens ærede søgte Kristus. De bad Jesus indstændigt at blive hos dem, og ikke forlade dem under nogen omstændigheder. Men han fortalte dem at han havde det samme barmhjertigheds og kærligheds-arbejde at udrette i andre stæder og byer. For det var målet med at komme til verden. Han kunne ikke blive hos dem; for derved, måtte andre undvære hans forkyndertjeneste.