Deres vanto og ondsind tog til. Satan kontrollerede deres tanker, og de råbte ud imod ham med vrede og had. Deres forsamling blev opløst, og de læagde hænderne på Jesus, og kastede ham ud af synagogen, uden for deres by, og ville befri verden for hans tilstedeværelse, om de havde magt til dette. De virkede ivrige efter at have gjort deres til at udslette ham. De ville kaste ham i afgrunden, ville kaste ham på hoved der ned. De mente at deres hænder var på ham. Nogle råbte den ene ting, den anden noget andet. Nogle kastede sten og smuds på ham; men pludselig forsvandt han i deres midte, de vidste ikke hvornår, og hvorhen. De himmelske budbringere var ved hans side i synagogen, medens han talte; og de ledsagede ham da han blev presset og skubbet af de ikke-troende og oprevne jøder. Disse engle forblændede denne afsindige skares øjne, og de ledte Jesus til et sikkert sted.