Men "Jesus svarede og sagde til dem: "Én gerning har jeg gjort, og alle undrer I jer over den. Moses har givet jer omskærelsen (ikke at den er fra Moses, men fra fædrene), og I omskærer mennesker også på en sabbat." Jesus henviste til, hvorledes han havde helbredt den syge på sabbaten, og viste, at det var i overensstemmelse med sabbatsbuddet. han hentydede også til jødernes skik at omskære på sabbaten, så må det visselig også være rigtig at hjælpe nødlidende, at gøre "et helt menneske rask på en sabbat." Han sagde: "Døm ikke efter skinnet, men fæld en retfærdig dom!" Den frimodighed, hvormed Jesus forsvarede sig og fremhævede lovens åndelige betydning bragte de øverste til tavshed og ledte mange af dem som hørte ham, til at sige: "Er det ikke ham, som de søger at slå ihjel? Og se, han taler frit du, uden at de siger noget til ham. Skulle virkelig rådsherrerne have erkendt, at han er Kristus?" Mange af dem, som boede i Jerusalem, og som ikke var uvidende om det jødiske råds hensigter med Jesus, var meget indtagne af hans lære og hans hellige og ærefrygtindgydende adfærd og var tilbøjelige til at tage imod ham som Guds Søn.