Højtiden varede en uge, og i al denne tid var der stor glæde og festlighed i templet. Ofringerne foregik med stor pragt, og musikkens toner blandede sig med folkets pris og jubelråb. Så snart det dagedes, blæste præsterne længe og stærkt i deres sølvbasuner, og folket svarede med deres basuner, og deres glædesråb lød fra de grønne hytter over højene og dalene og hilsede højtidsdagen velkommen. Derpå drog præsten en flaske vand op af Kedrons bæk og løftede den højt op under basunernes lyd, medens han steg op ad templets brede trapper og holdt takt med musikken med langsomme og afmålte skridt, idet han sang: "Vore fødder skal stå i dine porte, o Jerusalem."