Den guddommelige lærers ord fremstiller evangeliet på en meget betydningsfuld måde. Mere end atten hundrede år er forløbet, siden Jesu læber udtalte disse ord i flere tusinde sjæles påhør. Men de er ligeså trøsterige og opmuntrende for vort hjerte i dag og ligeså fulde af håb som for dem, der tog imod dem i det jødiske tempel. Tom pragt, rigdom og ære kan ikke tilfredsstille hjertet. "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke." Rige og fattige, høje og lave, alle er velkomne! Han lover at lette det nedtrykte sind, at trøste de sørgende og give de mismodige håb. Mange af dem, som hørte Jesus, sørgede over fejlslagne forhåbninger. Nogle nærede en hemmelig sorg, medens andre søgte at tilfredsstille sjælenes urolige længsler med denne verdens ting og menneskelig ros. Men når de havde vundet alt dette, erfarede de, at de havde arbejdet for at nå en tom brønd, hvor de intet kunne få til at slukke deres brændende tørst. Midt iblandt den glade scenes glimmer stod de misfornøjede og bedrøvede. Dette pludselige råb: "Hvis nogen tørster -" vækker dem at deres sørgmodige betragtninger, og idet de lytter til de efterfølgende ord, optændtes et nyt håb i deres hjerte. De ser på Livgiveren der står for dem i sin majestæt. Hans guddom stråler gennem hans manddom og åbenbarer hans himmelske kraft med ord, som dybt bevæger deres hjerte.