"Dømmer vor lov mon et menneske, uden at man først forhører ham og får rede på, hvad han har gjort?" De forsamlede tav et øjeblik. Nikodemus var en rig mand med stor indflydelse. Han var lærd og indtog en høj stilling blandt de øverste. Han talte sandhed, og den gjorde et stærkt indtryk på farisæerne. De kunne ikke fordømme et menneske uden at forhøre ham. Men denne var ikke den eneste grund, hvorfor disse stolte øverster blev forvirrede, idet de så på ham, som så frimodig talte til forsvar for retfærdighed. De blev forbavsede og fortrydelige over, at en af deres egen midte havde fået et så dybt indtryk af Jesus, at han offentlig forsvarede ham i rådet. Så snart de overvandt deres forbavselse, tiltalte de ham med bidende spot: —