Den visdom, Jesus ved denne lejlighed viste, idet han forsvarede sig imod sine fjenders onde planer, og de vidnesbyrd, han gav dem om, at han kendte deres livs skjulte hemmeligheder, så vel som den overbevisning, der bragte uro i samvittigheden hos dem, som søgte at dræbe ham, var tilstrækkelige beviser for hans guddom. Jesus fremholdt også en vigtig sandhed ved denne anledning, nemlig, at de, som altid er rede til at anklage andre mennesker, som let opdager synd hos dem og er nidkære til at føre dem frem for dommen, ofte er mere skyldige end de, som de anklager. Mange, som var vidne til denne tildragelse, blev derved ledte til at sammenligne Jesu barmhjertighed og villighed til at tilgive farisæernes uforenelige sindelag, som var aldeles fremmed for barmhjertighed, og de vendte sig til den medlidende Frelser som til en, der vil lede angergivne syndere til fred og sikkerhed.