"Da talte Jesus atter til dem og sagde: "Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." Jesus havde fremstillet sig selv for faldne mennesker som en kilde af levende vand, hvoraf alle, som tørstede, kunne komme og drikke. Det klare lys i templet oplyste hele Jerusalem; han benyttede nu disse lys til at afbilde sit forhold til verden. Med klar og tydelig røst vidnede ham: "Jeg er verdens lys." Ligesom de skinnende lamper i templet oplyste staden, således oplyser Kristus, som er kilden til det åndelige lys, den mørke verden, som ligger i det onde. Hans adfærd gjorde et så dybt indtryk på dem, og hans ord overbeviste dem så stærkt om sandheden, at der var meget, som ved denne anledning blev overbeviste om, at han i sandhed var Guds Søn. Men farisæerne, som altid var rede til at modsige ham, anklagede ham for egenkærlighed og sagde: "Du vidner om dig selv, dit vidnesbyrd er ikke gyldigt!" Jesus svarede på deres indvending, idet han på ny bekræftede sin guddommelige sendelse: —