“I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han sit eget; thi han er en løgner, ja løgnens fader. Men mig tror I ikke, for jeg siger sandheden." Disse rørende ord talte Jesus sørgmodig, idet han tænkete på den forfærdelige tilstand, som disse mennesker var kommet i. Men hans fjender hørte på ham med ustyrlig vrede, selvom hans ophøjede fremtræden tilligemed den underfulde kraft, der fulgte med den sandhed, han forkyndte, gjorde dem magtesløse. Jesus vedblev at fremhæve den skarpe modsætning mellem deres stilling og Abrahams, hvis børn de påstod at være:—