Abraham, jeres fader, frydede sig over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig." Jøderne lyttede tvivlende til dette vidnesbyrd og sagde spottende: "Du er ikke halvtreds år endnu, og du har set Abraham!" Jesus svarede med ophøjet værdighed, som trængte overbevisende ind i deres onde hjerte: "Sandelig, sandelig siger jeg eder: før Abraham blev til, er jeg." Folket stod et øjeblik uden at sige et ord, idet den store og forfærdelige betydning af disse ord opgik fra deres sind. Men farisæerne genvandt snart deres fatning, og da de frygtede for virkningen af hans ord på folket, søgte de at fremkalde et opløb, idet de forhånede ham som en bespotter. "Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus skjulte sig og gik bort fra helligdommen."