De skriftkloge og farisæerne var blevet enige om at bringe denne sag til Jesus; thi de mente, hvad han end sagde med hensyn til den, så kunne de finde anledning til at anklage og fordømme ham derfor. Dersom han frikendte kvinden, så ville de anklage ham for, at han foragtede Mose lov, og fordømme ham af den grund; og dersom han erklærede, at hun var skyldig til at dø, så ville de anklage ham for romerne som en, der vakte oprør og tilegnede sig den myndighed, som alene tilkom dem. Men Jesus vidste godt, i hvilken hensigt de førte denne sag frem for ham. Han læste deres hjertes hemmelige tanker og kendte ethvert menneskes karakter og levnedshistorie, som kom til ham. Han lod, som om han ikke bekymrede sig om farisæerens spørgsmål; medens de talte og trængte sig omkring ham, bøjede han sig ned og skrev med sin finger i sandet.