Selvom Jesus gjorde dette uden nogen tilsyneladende hensigt, skrev han dog i sandet med tydelige bogstaver forskellige synder, som kvindens anklagere var skyldige i, idet han begyndte med den ældste og endte med den yngste. Til sidst blev farisæerne utålmodige over Jesu ligegyldighed og over, at han tøvede med at besvare det spørgsmål, som de havde fremlagt for ham, og de drog nærmere og trængte ind på ham. Men da deres øjne faldt på de ord, som han havde skrevet i sandet, grebedes de af frygt og forbavselse. Folket, som så til, mærkede, at deres ansigtsudtryk forandres, og trængte frem for at se, hvad farisæerne så på med et sådant udtryk af forbavselse og skam. Mange af dem, som således samlede sig om Jesus, læste også, hvad han havde skrevet om de hemmelige synder, der var begåede af disse mennesker, som anklagede kvinden.