Da rejste Jesus sig op og sagde til dem: "Den af jer, der er syndfri, lad ham være den første, der kaster sten på hende!" Så bøjede han sig igen ned og skrev på jorden." Anklagerne så, at Jesus ikke blot kendte deres forbi gangne hemmelige synder, men at han også vidste, i hvilken hensigt de bragte denne sag til ham, og at han i sin underfulde visdom havde omstyrtet deres hemmelige planer. De frygtede nu for, at Jesus skulle åbenbare deres synder for alle, som var til stede, og da de "hørte det gik de bort, den ene efter den anden, de ældste først; og han blev alene tilbage med kvinden, som stod der i midten."