Hun slår sine øjne ned for Kristi rolige gennemtrængende blik. Nedbøjet af skam er hun ikke i stand til at se på det hellige ansigt. Medens hun står således og venter på den dom, som han vil udtale over hende, hører hun med forbavselse Jesu ord, som ikke blot udfrier hende fra hendes anklagere, men sender dem bort, overbeviste om større forbrydelser end hendes. Efter at de er gået, hører hun Jesu sørgmodige og højtidelige ord: "Jeg fordømmer dig heller ikke, gå bort, synd fra nu af ikke mere!" Hendes hjerte smeltede af anger og sorg, og fuld af taknemmelighed til sin frelser bøjer hun sig for Jesu fødder og tolker hulkende sit hjertes følelser for ham og bekender sine synder med afbrudte ord og bitre tårer.