Eva havde overdrevet ordene i Guds befaling. Han havde sagt til Adam og Eva: “Kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!” I Evas diskussion med slangen tilføjede hun sætningen: “I må ikke røre derved, thi så skal I dø.” Her viste slangens snedighed sig. Denne udtalelse fra Eva gav ham en fordel, og han plukkede frugten og lagde den i hendes hånd og anvendte hendes egne ord: “Han har sagt: ‘Hvis I rør det, skal I dø.’ Du ser, at intet fortræd kommer over dig ved at røre frugten, så du vil heller ikke blive skadet af at spise den.” Eva gav efter for Djævelens løgnagtige spidsfindigheder i skikkelsen af en slange. Hun spiste af frugten og mærkede ingen øjeblikkelig skade. Så plukkede hun frugten til sig selv og sin mand. " Kvinden blev nu var, at træet var godt at spise af, en lyst for øjnene og godt at få forstand af; og hun tog af dets frugt og spiste og gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste."