I fristelsens ødemark var Jesus uden mad i fyrre dage. Moses havde ved særlige anledninger været lige så længe uden mad. men han havde ikke følt sult. Han blev ikke fristet og plaget af en lumsk og mægtig fjende, som Guds Søn blev. Moses var da hævet over menneskelige behov. På en speciel måde blev han styrket ved Guds herlighed som omgav ham.