Genløsningen: Eller Kristi fristelse i ørknen kapitel 4. 33.     Fra side 33 i den engelske udgave.tilbage

Fristelsen

Satan havde haft et sådant held med sig da han bedrog Guds engle og fristede Adam, at han mente han skulle kunne klare og vinde, også over Kristus, når han fornedrede sig og blev menneske. Med stort velbehag betragtede han resultatet af sine fristelser og det stadig øgende omfang af synd og overtrædelser af Guds lov i mere end fire tusinde år. Han havde bragt ødelæggelse over Adam og Eva og ført synden ind i verden, og han havde ført utallige mennesker, i alle tidsaldre, land og samfundslag ud i ulykken. Han havde i den grad haft kontrol over byer og folk så Gud til slut måtte ødelægge dem ved ild, vand, jordskælv, krig, hunger og pest. Ved list og utrættelige anstrengelser havde han fået kontrol over appetitten og vækket lidenskaben i en så forfærdelig grad at det næsten havde lykkedes ham at udslette Guds billede i mennesket. Deres fysiske og moralske værdi blev i stor udstrækning ødelagt, og deres karakter og fysik lignede meget lidt de fuldkomne menneskers i Edens have.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.