Da Kristus bestod prøven på appetittens område, var han ikke som Adam i det smukke Eden, med genskinnet fra Guds herlighed på alt som omgav ham. Men han befandt sig ude i en trøstesløs ørken, omgivet af vilde dyr. Alt omkring ham var nedslående, og virkede frastødende på menneskenaturen. I sådanne omgivelser fastede han i fyrre dage og fyrre nætter, og "han spiste ikke noget i de dage, og da de var gået, led han sult." Han var afmagret på grund af den lange faste, og han var meget sulten. Han var værre tilredt end nogen mand og så ikke ud som et menneske. r