Jesu øjne hvilede et øjeblik på herligheden som blev vist ham, men han sneg sig væk og nægtede at betragte det betagende syn. Han ville ikke sætte sin indgriben på spil ved at forhandle med fristeren. Da Satan forlangte at blive hyldet, vækkede han Kristi guddommelige forbitrelse, og han ville ikke længere tolerere Satans gudsbespottelige påstande, og ikke længere tillade ham at være der. Her udøvede Kristus sin guddommelige autoritet og befalede Satan at holde op. "Da svarede Jesus ham "Vig bort, Satan! For der står skrevet: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." (Matt 4,10). Stolt og hovmodig havde Satan sagt om sig selv at han var denne jords rette og evige hersker, den rette ejer af al dens rigdom og herlighed, og at han krævede hyldest af alle som boede på den, som om han havde skabt verden og alt som var på den. Han sagde til Kristus: "Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil." (Luk 4,6). Han forsøgte at få en overenskomst med Kristus om at overlade hele herredømmet til ham, mod at Kristus skulle tilbede ham.