Kristi fristelse til ende
Da Satan var færdig med at friste Kristus, holdt han sig borte fra ham for en tid. Fjenden var besejret, men kampen havde været lang og forfærdelig hård. Og da den var over, var Kristus udmattet og kraftløs. Han faldt om, som om han var ved at dø. Himmelens engle, som i himmelen havde hyldet ham, og som med intens interesse og stor forundring havde været vidne til den forfærdelige kamp han havde udkæmpet med Satan, kom nu til stede og tjente ham. De gav ham mad og styrkede ham, for han lå som om han var død. Englene var fyldt med undren og ærefrygt, for de vidste at verdens frelser udsatte sig for forfærdelige lidelser for at kunne frelse menneskene. Han som i himmelen var Guds ligemand, lå foran dem udhungret efter næsten seks ugers faste. Ensom og alene var han blevet angrebet af oprørene som var blevet fjernet fra himmelen. Han havde udholdt en hårdere prøve end mennesker nogen sinde ville møde. Kampen mod mørkets magter havde været lang og meget krævende for Kristi menneskelige natur, svag og afkræftet som han var. Englene kom med et trøsterigt budskab fra Faderen til hans Søn sammen med forsikringen om at hele himmelen jublede over den fulde og hele sejer han på menneskenes vegne havde vundet.