Kristi forhold som menneske til sin moder var nu forandret. Den, som havde været hendes underdanige søn, var nu hendes guddommelige Herre. Hendes eneste håb, var ligesom alle andre menneskers, var at tro på ham som verdens forløser og at vise ham fuldkommen lydighed. Den romerske kirke ophøjer i sin gruelige vildfarelse Kristi moder lige med den evige Guds Søn; men Frelseren selv fremsætter denne sag i et meget forskelligt lys og viser klart at slægtskabsbåndet mellem dem på ingen måde gør Hende til hans lige eller garanterer for hendes fremtid. Menneskelig medfølelse må ikke længere påvirke ham, hvis mission angår hele verden.