Da man erfarede, at Jesus virkelig var gået bort, henvendtes de forsamledes opmærksomhed til hans disciple, som var blevet tilbage. Disse havde nu for første gang anledning til at bekende, at de troede på Jesus af Nazareth som verdens Frelser. Johannes fortalte, hvad han havde hørt og set af hans lære. Han fortalte de underfulde ting, som blev åbenbarede ved Jesu dåb af profeten Johannes i Jordans flod, hvorledes lyset og herligheden fra himlen steg ned og kom over ham i en dues skikkelse, medens en røst fra den skyfrie himmel forkyndte, at han var den evige faders søn. Johannes fremholdt disse sandheder med stor klarhed og nøjagtighed. De tilstedeværendes nysgerrighed blev vakt, og mange bekymrede sjæle, som så efter og længtes efter Messias, tænkte, om det i sandhed var muligt, at denne var den lovede Israels Frelser.