Han talte ærbødig, men bestemt. Han ønskede at lade Maria forstå, at den tid nu var forbi, da hun kunne styre for ham som moder. Hans mægtige gerning lå nu for ham, og ingen måtte bestemme, hvorledes han skulle bruge sin guddommelige magt. Der var fare for, at Maria på grund af sit slægtskab med Kristus ville synes, at hun kunne gøre forandring på hans hjælp frem for andre og havde særskilte rettigheder; men som den Højstes søn og verdens Frelser måtte intet jordisk bånd forhindre hans guddommelige tjeneste, ingen jordisk indflydelse måtte forandre hans bane. Det var nødvendigt, at han skulle være fri fra alle personlige hensyn og rede til altid at udføre sin himmelske Faders vilje.