De løber han til ham og bøjer sig over hans sovende skikkelse, idet de bebrejdende udbryder: "Mester, bryder du dig ikke om, at vi går under?" et bekymrede dem i deres hjerte, at han skulle hvile sig så rolig, medens fare og død truede dem, og de arbejdede så hårdt med stormens raseri. Deres fortvivlede råb vækker Jesus af hans styrkende søvn. Medens disciplene haster tilbage til deres årer for endnu engang at gøre et redningsforsøg, rejser Jesus sig op. Han står i den ringe fiskerbåd i sin ophøjede majestæt midt under den rasende storm. Bølgerne bryder over skibets stavn. De stærke lynstråler oplyser hans rolige, frimodige åsyn. han opløfter sin hånd, som så ofte har været beskæftiget med at udføre barmhjertigheds-gerninger, og siger til den oprørte sø: "Ti, vær stille!" Stormen ophører, de urolige bølger bliver stille, skyerne drager bort, og stjernerne skinner venlig; båden ligger rolig på den stille sø. Derpå vender Jesus sig til disciplene og irettesætter dem, idet han siger: "Hvorfor er I så bange? Hvorfor har I ikke tro?"