Natten på vandet var forbi, og Jesus landede i den tidlige morgenstund med sine disciplene og de andre, som havde fulgt ham over søen. Men aldrig så snart var de gået i land, før to mænd, som var besatte af onde ånder løb dem vildt i møde, som om de ønskede at sønderrive dem. Nogle stykker af deres lænker, som de havde sønderbrudt, da de flygtede bort fra det sted, hvor de var bundet, hang endnu ved dem. De skar og sårede sig selv med skarpe stene og andre våben, som de kunne få fat på. De havde opholdt sig blandt gravene, og ingen rejsende turde gå forbi den vej; thi de løb efter dem som rasende djævle og forsøgte at dræbe dem. Deres øjne lyste vildt under deres lange, sammenfiltrede hår, og de lignede mere vilde dyr end mennesker.