De sendte Jesus bort fra deres egen, fordi de frygtede for at tabe mere af deres ejendom, selvom de, som var kommet over søen med Frelseren, fortalte dem om, hvorledes de havde været i fare om natten, og om det mirakel, som Frelseren udførte, da han stillede stormen. Men deres øjne, som var forblindede af kærlighed til den nærværende verden, så intet andet end det store tab, de havde lidt. De undlod at betænke, hvor stor fordel det ville være for dem at have en iblandt sig, som endog kunne stille elementerne når han opløftede sin finger, og uddrive onde ånder og helbredte de syge og hjælpeløse med et ord eller ved at berøre dem med sin hånd. Satans kraft viste sig også synlig iblandt dem. Livets fyrste og mørkets fyrste mødtes, og alle, som var til stede, så, hvorledes den ene herskede over den anden. Men selvom de så dette, bad de dog Guds Søn om at drage bort fra dem. Han opfyldte deres bøn; thi han trængte sig aldrig ind, hvor man ikke ønskede hans nærværelse.