Der var blandt skaren en fattig kvinde, som i tolv lange år havde lidt af en sygdom, der gjorde livet meget byrdefuldt for hende. Hun havde opbrugt al sin ejendom til læger og lægemidler i håb om at blive befriet fra det besværlige onde; men det var alt forgæves. De erklærede, at sygdommen var ulægelig, og at døden var sikker. Men hendes håb blev oplivet, da hun hørte, hvor underfuldt Jesus helbredte. Hun troede, at dersom hun kunne kommer nær til ham, så ville han forbarme sig over hende og helbrede hende. Fuld af smerte og meget svag kom hun til søbredden, hvor han lærte, og søgte at trænge igennem skaren, som omringede ham. Men hun blev hele tiden stødt til side og begyndte at opgive håbet om at nå ham. Da kom Jesus, idet han trængte sig igennem folkemængden, nær til hende.