Nu var den gyldne anledning kommet. Hun var i den Store Læges nærhed. Men midt i al denne forstyrrelse kunne hun ikke tale således, at han kunne høre hende, og hun så blot hans skikkelse, idet han gik forbi. Hun frygtede for, at den sidste lejlighed til at få hjælp nu ville gå tabt, og hun trængte sig derfor frem, idet hun sagde til sig selv: Dersom jeg blot rører ved hans klæder, da bliver jeg frelst. Hun greb anledningen, idet han gik forbi, rakte sin hån ud og rørte blot ved sømmen af hans klædebon. Men i samme øjeblik mærkede, at sygdommen var forsvundet. Sundhed og styrke trådte i stedt for svaghed og smerte. Hun havde samlet alle sine troskræfter, idet hun rørte ved Jesus, og hun blev sund.