Idet Jesus så på kvinden, vedblev han med sin påstand for at vide, hvem der rørte ved ham. Da hun mærkede, at det var forgæves at skjule sig, kom hun skælvende frem og faldt ned for hans fødder. I hele mængdens påhør fortalte hun Jesus sin ligefremme historie om sin lange og trætte lidelse og om, hvorledes hun øjeblikkelig havde fået hjælp, da hun rørte ved sømmen af hans klædebon. Hendes beretning blev afbrudt af taknemmeligheds tårer, idet hun glædede sig over den fuldstændige sundhed, som hun ikke havde kendt til i tolv lange år. I stedet for at blive vred over hendes forvovenhed roste Jesus hendes handling, idet han sagde: "Datter! din tro har frelst dig; gå bort med fred!" Ved disse ord oplyste Jesus alle tilstedeværende om, at det ikke var berørelsen af hans klæder, som havde frelst hende, men at det var den oprigtige tro, som havde henvendt sig til ham og inderlig bedt om hans guddommelige hjælp.