Da de tilstedeværende så Jesu tårer og hørte hans suk, sagde de: "Se, hvor han elskede ham!" Da hviskede de mellem sig: "Kunne han, som åbnede den blindes øjne, ikke også havde hindret, at denne mand døde?" Jesus sukkede i ånden over den vantro, som fandtes hos dem, der bekendte sig til at tro på ham. De troede, at han græd, fordi han elskede Lazarus, og han, som havde udført så mægtige gerning, ikke var i stand til at oprejse Lazarus fra de døde. Besværet af den blinde vantro, som de udviste, der skulle havde troet på ham, nærmede Jesus sig til graven og befalede med myndighed, at stenen skulle rulles bort. Menneskene skulle udføre alt, som var muligt for dem at udrette, og derpå skulle den guddommelige kraft fuldende værket.