Fader! jeg takker dig, fordi du har bønhørt mig. Jeg vidste vel, at du altid bønhører mig; men jeg sagde det for skarens skyld, som står her omkring, for at de skal tro, at det er dig, der har sendt mig." Den stilhed, som fulgte med denne bøn, blev afbrudt, ved at Jesus råbte med høj røst: "Lazarus, som herud!" Der kommer øjeblikkelig liv i den skikkelse, som var blevet forandret af forrådnelse, at den dødes venner veg tilbage fra at se på den. Lazarus adlyder Frelserens befaling og står op, bundet på hænder og fødder med jordeklæderne og med en svededug om sit ansigt, og han forsøger at gå, men forhindres deri af ligklæderne. Jesus befaler hans venner: "Løs ham og lad ham gå!"