Idet præsterne og de øverste og ældste samledes for at rådslå, var det altså deres faste beslutning at dræbe dette menneske, som udrettede sådanne vidunderlige gerninger, at alle mennesker måtte forundre sig derover. Nikodemus og Josef havde i et foregående råd forebygget Jesu fordømmelse, og af denne grund blev de ikke tilkaldte ved denne anledning. Kaifas, som var ypperstepræst dette år, var et stolt og grusomt menneske. Han var af naturen herskesyg og utålsom. Han havde ransaget profetierne, og selvom hans sjæl var indhyllet i mørke angående deres sande betydning, så talte han dog med stor myndighed og tilsyneladende kundskab. |