Da præsterne og farisæerne rådslog sammen, sagde nogle af dem: "Hvis vi lader ham blive sådan ved, vil alle tro på ham og romerne vil komme og tage både land og folk fra os." Da svarede Kajfas stolt: "I forstår heller ingenting! og I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde!." Ypperstepræstens stemme afgjorde sagen; lad Jesus dø, selv om han er uskyldig, han er dog et besværligt menneske, han drager folket efter sig og formindsker de øverstes autoritet. Han var blot én; det var bedre, at han skulle dø, selv om han var uskyldig, end at de øverstes magt skulle indskrænkes. Idet Kajfas erklærede, at det var gavnligt, at ét menneske skulle dø for folket, antydede ham, at han havde nogen kundskab om profeterne, selvom den var meget indskrænket. Men idet Johannes beskriver, hvad der her går for sig, omtaler han profeterne og viser, hvor bred og dyb disse ords betydning er: "Og ikke for folket alene, men også at samle Guds adspredte børn sammen til ét." Hvor blindt den stolte Kajfas erkende Kristi mission som forløser!