Der var megen fare forbundet med denne rejse til Judæa, eftersom jøderne havde fast besluttet at dræbe Jesus. Men da disciplen fandt, at det var umuligt at overtale ham til at opsætte rejsen, foreslog Thomas, at disciplene skulle alle ledsage deres Mester, idet han sagde: "Så lad os gå med, for at vi kan dø sammen med ham!" De tolv disciple ledsagede derfor Frelseren. På vejen arbejdede Jesus for de trængende; han hjalp de lidende og helbredte de syge efter deres sædvane. Da han kom til Betanien, fortalte flere ham, at Lazarus var død og havde været begravet fire dage. Medens han endnu var langt borte fra huset, hørte han kvindernes klage. Når en hebræer døde, var det skik og brug, at slægtninge ophørte med alle forretninger flere dage og levede på den simpleste kost, medens de klagede over den døde. Desuden lejede man også sådanne, hvis forretning var at klage, og det var deres råb og skrig, som Jesus hørte fra det hus, som engang havde været hans stille, behagelige hvilested.