Idet disciplene således lod sig overvælde af søvn, mistede de anledningen til at høre den herliggjorte Genløser. Men idet de pludselig våger op fra deres dybe søvn og ser det ophøjede syn for sig, fyldtes de med hellig glæde og ærefrygt. Idet de ser på deres kære Mesters strålende skikkelse, er de nød til at skygge for deres øjne med hænderne, da de ellers ikke er i stand til at udholde den ubeskrivelige herlighed, som omgiver ham, og som udsender lysstråler ligesom solen. En kort stund ser disciplene deres Herre ophøjet og herliggjort for deres øjne og æret af de strålende væsener, hvem de genkender som Guds benådede tjenere.