Medens disciplene var overvæledede af henrykkelse og forbavselse, "overskyggede en lysende sky dem; og se, fra skyen lød der en røst, som sagde: "Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag. Hør ham!" Da disciplene så denne forfærdelige, herlige sky, som lyste mere klart end den sky, der gik foran Israels stammer i ørknen, og da de hørte Guds røst tordne fra skyen med majestætisk klang, som bragte bjerget til at skælve, som om dets grundvold rykkede, kunne de ikke udholde den ophøjede herlighed; den blændede deres sanser, og de faldt på deres ansigt til jorden.