En bekymrede fader forstod, at han trængte til hurtig hjælp, og at ingen kunne skaffe ham denne uden barmhjertige frelser, og han stolede alene må ham. Hans tro var ikke forgæves; thi Jesus bønhørte ham i hele mængdens påsyn, som strømmede til for at se det, som foregik, truede "den urene ånd og sagde til den: "du stumme og døve ånd! jeg byder dig, far ud af ham og far ikke mere ind i ham!" Da forlod djævelen ham øjeblikkelig, og barnet lå som en død. den onde ånds virkning på ham havde været så heftig, at den borttog al hans naturlige styrke, og da den forlod ham, var han afkræftet og bevidstløs. Folket, som med forfærdelse havde set den pludselige forandring, der kom over drengen, hviskede mellem hinanden: "Han er død." Men Jesus bøjede sig med øm medlidenhed over ham, "tog ham ved hånden og rejste ham op; og han stod op."