Hans disciple var også trætte, og selvom de var vant til, at han således drog til ensomme steder for at bede, så kunne de dog ikke andet end undres over, at Jesus forsøgte at bestige det ujævne bjerg efter en så møjsommelig og besværlig dag. Dog spurgte de ikke, hvad hans hensigt var, men fulgte ham tålmodig. Idet de stiger opad bjerget, er solen ved at gå ned, og skyggerne udbreder sig over dalen, medens lyset endnu dvæler på bjergets top og med sine sidste, herlige stråler forgylder den ujævne sti som de følger. Men snart dør det gyldne lys bort fra højene såvel som fra dalene, solen synker ned i den vestlige horisont, og de ensomme vandrende indhylles i nattens mørke. Det omgivne mørke syntes at harmonere med deres sorgfulde liv, omkring hvilket skyerne samler sig mere og mere.