Faderen selv blev dybt bevæget ved tanken om, at hans tvivl måske ville koste hans søns liv. Jesu ord havde den ønskede virkning. Høvedsmanden indså, at hans bevæggrund til at søge Frelseren blot var egenkærlighed. Hans vaklende tro viste sig for ham i sit sande lys. Han følte at han i sandhed stod for en mand, som kunne læse menneskenes hjerter, og hvem alle ting var mulige. Denne tanke bragte hans lidende barn frem for hans sjæl på ny, og han råbte med stor sjælenød: "Herre, kom, for mit barn dør!"