Himlens gerning ophører intet øjeblik, og menneskene bør ej heller nogensinde hvile fra at gøre godt. Sabbatsbudet forbyder at arbejde på Herrens hellige dag; den gerning, hvormed menneskene ernærer sig, må lægges til side. Ingen gerning, som tjener til at opnå verdslig fornøjelse eller vinding, er lovlig på Herrens dag. Men Kristi gerning, idet han helbredte de syge, var til ære for sabbaten. Jesus påstod, at han havde ligeså god ret som Gud til at udføre en gerning, der var ligeså hellig af samme natur som den, hans himmelske Fader udførte. Men farisæerne blev endnu mere forbitrede, fordi han ikke alene brød sabbaten efter deres begreber, men endog føjede den forfærdelige synd til, at han gjorde sig selv live med Gud. Dersom ikke folket havde lagt sig mellem, så havde jødernes øvester slået ham ihjel på stedet. "Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig siger jeg eder: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det samme gør også Sønnen. Thi faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, Han selv gør, ja endnu større gerninger end disse skal han vise ham, så I må undre jer. Thi ligesom Faderen opvækker de døde og gør levende, således gør Sønnen også levende, hvem han vil."