Jesus erklærede, at han ikke kunne gøre noget af sig selv, "uden hvad han ser Faderen gøre." Hans forhold til Gud forbød ham at udrette noget uafhængigt af Faderen; han kunne intet gøre imod hans vilje. Hvilke skarpe irettesættelser disse ord indeholdt især for dem, som ville straffe Guds Søn, fordi han udrettede den gerning, som han var sendt til jorden for at udrette! De havde adskilt sig selv fra Gud ved sine ugudelige handlinger og søgte i sin stolthed og indbildskhed at leve uafhængig af ham. De satte tillid til sig selv i alt og følte ingen trang til at højne visdom end sin egen, der kunne vejlede deres handlinger. |