Jesus stod nu for jøderne i deres sande karakter. Han erklærede, at de ting, som Faderen gør, de samme ting gør sønnen ligeså, idet han bruger samme magt og frembringer de samme virkninger. Han lovede også dem, som lyttede til ham, at de skulle se større gerninger end de, han hidtil havde udført, idet han helbrede de syge, de halte blinde. Sadukæerne var i strid med farisæerne om de dødes opstandelse. Men Jesus vidner, at Faderens første gerning er at oprejse de døde, og at Guds Søn endog har kraft i sig selv til at oprejse de døde. Han sagde: "Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom."