Genløsningen: Eller Kristi mirakler, den mægtige kapitel 3. 32.     Fra side 32 i den engelske udgave.tilbage

Jesus i Bethesda

Efter at Jesus havde fremstillet disse store sandheder for dem angående sin gerning i forbindelse med Faderen, stadfæster han sin påstand m ed det vidnesbyrd, som andre havde fremført om ham: "Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min dom er retfærdig, thi jeg sørger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig. Er det kun mig selv, der vidner om mig, så er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd, han aflægger om mig, er gyldigt. I har sendt bud til Johannes, og han har givet sandheden sit vidnesbyrd. Dog, jeg henter ikke vidnesbyrdet fra et menneske; men dette siger jeg, for at I skal frelses. Han var den brændende og skinnene lampe, og til en tid ville I fryde jer ved hans lys." Fra sit høje standpunkt læser han deres hjerters hemmeligheder og minder dem om, at de for en tid havde antaget Johannes for en Guds profet og glædet sig i det budskab, som han forkyndte dem. Han forsikrer dem, at hensigten med Johannes' mission var blot at berede vejen for ham, om hvem profeterne havde vidnet, at han var verdens forløser.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.