Jesus taler om Johannes, for at minde dem om, at de, idet de forkastede Jesus, også forkastede den profet, som de havde taget imod med glæde. Han erklærer endvidere: "Men det vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes': de gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig at Faderen har sendt mig." Var ikke himlen åbnet over ham, og havde ikke lyset fra Guds trone omgivet ham med herlighed, medens Jehovas røst vidnede: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har velbehag!" Desuden vidnede hans egne gerninger om hans guddommelighed. Den, som de havde anklaget for sabbatsovertrædelse, stod for dine anklagere, iført Guddommelig nåde og talede sandheder, der gennemborede dem ligesom pile. I stedet for at undskylde sig for den handling, som de anklagede ham for, eller at forklare, hvad hans hensigt var med den, vender han sig mod de ældste, og den anklagede bliver anklager