Der var en mand, som havde lidt af en uhelbredelig sygdom i otte og tredive år, og han havde gentagende gange besøgt dammen. De, som havde medlidenhed med denne hjælpeløse, førte ham hen til dammen på den tid, da man antog, at vandet ville blive oprørt. Men de, som var stærkere end ham, trængte frem for ham og benyttede den anledning, som han længtes efter at benytte. Således ventede denne elendig lamme ved dammen dag og nat og håbede, at det gunstige øjeblik til sidst skulle komme, da han kunne stige ned i vandet og blive helbredt. Hans vedholdende bestræbelser i denne retning og den uvished og ængstelighed, som plagede hans sind, havde næsten fortæret levningerne af hans livskraft.